Alexander den Store og hans efterfølgere – Hellenistiske tider i Anatolien

Alexander den Store og hans efterfølgere – Hellenistiske tider i Anatolien

Den makedonske konge kom til Anatolien i 334 r. p.n.e. og om få år erobrede han hele Vestasien, når helt til Indien. Stater og byer i Lilleasien overgav sig til ham uden megen modstand, alligevel var der ingen grunde, at forsvare mig selv, for bortset fra den sædvanligvis lille hyldest afholdt de ikke nogen omkostninger i forbindelse med Alexanders styre i Anatolien. Denne fremragende kommandør drømte om et kæmpe imperium, som forbinder græsk og østlig kultur (specifikt persisk), og grænserne for den nye stat ville omfatte hele den verden, der var kendt på det tidspunkt. Efter Alexanders uventede død, St. 323 r. p.n.e. blussede op blandt hans høvdinge (kaldes diadocha-mi) krige for delingen af ​​monarkiet. Fra da af begynder den periode, der i historien er kendt som hellenismen, præget af en stor indflydelse af østens kultur og videnskab på det Alexandrianske imperium (og omvendt, som kaldes hellenisering af øst), og dermed fremkomsten af ​​et helt nyt samfund af ægte kosmopolitaner.

Krigene mellem diadochierne producerede til sidst to store stater i regionen; en (mod øst) Selcucus styrede, og andre (i Vesten) en anden leder af Alexander regerede – Lysimachus. Derudover blev flere uafhængige kongeriger etableret i Lilleasien, blandt hvilke Pergamon tog føringen, strækker sig fra vestkysten til nutidens Ankara, og Pont, besætter den nordøstlige del af det anatolske højland. Med tiden blev Pergamon et vigtigt kulturelt og politisk centrum. Han oplevede den største herlighedstid under Eumenes IIs regeringstid (197- 159 r. p.n.e.). Det var også dengang, at det romerske imperium brød ind i de forhold, der hersker i Lilleasien for første gang. Nå, da efterfølgerne til Lysimachus og Seleucus kæmpede for Anatolias regeringstid, Rom sidder med Pergamon (derefter afhængig af seleukiderne), der således sejrede ud af denne strid. Den sidste konge af Pergamon var Attalus III, vi kender en allieret med den romerske stat. W 133 r. p.n.e. han testamenterede riget Pergamon til Rom i sit testamente, og han erhvervede således et af sine første og vigtigste fodfæste i Lilleasien.

Efterlad et Svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *